Wordfeud...

Love, love, love... Samme ord, men forskellige betydninger.

I love you,
At love,
Der er love (regler),


Hvorfor så dette ordkløveri midt i det hele? I kender nok app'en Wordfeud - et vanedannede og underholdende spil til iPhones og iPads, hvor man skal danne ord med de bogstaver man har til rådighed. Men jeg opdagede, at man pludselig spiller højt spil, når kærligheden bliver indsatsen.

Hvad der startede som en simpel invitation til wordfeud med en fremmed, udviklede sig til en chat og videre til udveksling af telefonnumre. Hvad fik mig til at gøre det? Tja - jeg ved det faktisk ikke. Det ene tog det andet - jeg var i et forhold på det tidspunkt, og det kørte lidt op og ned og havde gjort det i et stykke tid. Ikke at det er en undskyldning, men mine guards var ikke oppe. I bund og grund vidste jeg nok, at jeg havde mistet mig selv i forholdet med M, og følte ikke længere noget for det. Da X så skrev, "at vi bliver nødt til at mødes for at se om der er noget", fandt jeg ud af, at lysten også var der til at mødes med ham.

En uge efter den besked, kunne M mærke at der var noget galt. Det var rigtig svært at skulle fortælle ham det, men efter et stykke tid, fik han det ud af mig. Jeg fortalte det som det var, hvor jeg stod i forholdet og om lysten til at møde X (på det tidspunkt havde vi ikke mødtes endnu). M tog det overraskende meget pænt. (Han er en rigtig sød fyr, så ham der ender med M er heldig).

Det meste af natten snakkede vi om ALT, alle de følelser og tanker vi begge havde om det hele. Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor? Og jeg ved det ikke. Måske var det nysgerrighed som gjorde udslaget. Måske elskede/elsker jeg ikke M, men var i forholdet, fordi det var trygt. Måske havde vi glemt hinanden og at der er en anden som var interesseret i mig var rart. Måske havde jeg et horn som skulle rendes af. Måske, måske, måske.
M blev ved med at sige, at jeg bare skulle have det ud af kroppen - få løbet min uni-horn af (intern joke omkring Glee-serien). Sandt at sige, M er DEN ENESTE jeg nogensinde har været sammen med, så måske havde han ret i det, men det er bare ikke min stil.

Vi/jeg blev enig(e) om, at det var bedst at ende forholdet, inden vi kom ud i noget grisseri. Der var for mange måske'er at ignorere til at blive i forholdet - det ville ikke være fair overfor hverken mig selv eller M.

Næste blog - mødet med X.