Hvad gør man, når lyset slukkes og man sidder tilbage i mørket - alene, forvirret og ensom?
Kandelaberen med de 5 stearinlys står tændt i vinduet, og er det eneste lys i stuen, bortset fra TV'et og min computer. Han er her stadig - M. Det er på trods af, at vi gik fra hinanden for ca. 3 uger siden. Beslutningen om, at vi skulle hver vores vej var min, en svær beslutning, men den rigtige lige nu (håber jeg). Dog kværner en stemme inde i mit hovedet om det er en fejl? Måske er det en fejl, who knows, men beslutningen er taget og jeg står ved den.
Vi takler det sandsynligvis meget forskelligt i forhold til, hvordan andre par ville håndtere det. I skrivende stund sidder han i sofaen, ca. halvanden meter fra mig og ser Hammerslag i Thailand. For en udefra kommende ville det virke som en helt normalt mandag aften bortset fra, at om 10 dage er han flyttet helt fra lejligheden. Hvorfor bor vi stadig sammen? Ja, jeg er ikke en kold maskine, som bare sparker M ud efter et 3½ års forhold. Han har boet hos nogle venner, kollegaer og familiemedlemmer på skift det sidste stykket tid indtil hans boligforhold er kommet på plads. Det er det nu. De sidste af hans ting (sofaborde, køkkenbord m.v.) afhentes torsdag i denne uge og så er alt delt. Slut.
Heldigvis har der ikke været det store drama over bruddet. Dialog har været "the keyword" og vi har virkelig fået snakket om ALT. Derfor gør bruddet mig heller ikke så trist pt, for vi skilles som venner. Om vi finder sammen igen? Tja, det må tiden vise.
Der er absolut intet ved vores forhold, som jeg har fortrudt. Jeg er glad for, at vi har kunne grine og græde sammen over og om alt. Og han vil helt klart været savnet. At han ikke er der til at give et kram, når jeg trænger mest eller bare fordi vi lige går forbi hinanden. Hans små prutter i hjørnerne, som han tror jeg ikke hører. :o) Hans dansemoves, som er så kikset, at de er helt perfekte - at han er lige præcis som han skal være. :o) Men om jeg er blevet kvalt i hans kærlighed eller hvad der gør, at jeg har brug for at komme ud af det hele og "få luft" - det ved jeg ikke. Ikke andet end jeg var blevet tom indeni og ikke kunne mærke hvad jeg følte og hvor jeg stod i forholdet.
Stearinlysene er ved at være brændt ned og det gør mig bekymret. Tiden der er gået kommer ikke tilbage. Tidspunket hvor M vil være helt ude af mit liv er kommet tættere på. Med tårer i øjnene betragter jeg ham lidt på afstand. Typisk af ham at flagre rundt i køkkenet på dette tidspunkt (kl. 21.30), lave en aftensnack mens han synger sin egen fortolkning af en Disney sang. "... Har du aldrig hørt på Muldeberg en stjernenat..." Muldeberg: Red.; hans kælenavn. :o)
Ja, han var min Muldeberg, og en dejlig en af slagsen.
(Optakten til bruddet kommer i den næste blog.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar